Tidlig indsats

Tidlig indsats

19. april 2021

Den tidlig indsats målrettet børn og unge ser forskellig ud, afhængig af hvor i Roskilde Kommune du er ansat, og hvilken funktion du har i relation til opgaven. Det er vigtigt, at alle anvender den samme definition, og at alle er bekendte med de forskelle, der er fra område til område. Et fælles sprog styrker det tværprofessionelle samarbejde og mindsker risikoen for misforståelser.

Roskildemodellens definition af tidlig indsats lægger sig op af serviceloven, hvor tidlig indsats dækker over både opsporing og forebyggelse af problemer, samt den indsats, der skal afhjælpe problemerne.

Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå

Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos eller bekymrende forhold omkring et barn fra fagpersoner i dagtilbud, skole, fritidstilbud og sundhedsplejen

Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats

(Kilde: Socialstyrelsen, Inspirationsmateriale Servicelovens § 11 stk. 3 – en tidlig og forebyggende indsats)