KUI

DEN KOMMUNALE UNGEINDSATS KUI

4. oktober 2023

Den kommunale ungeindsats (KUI) er i Roskilde kommune forankret i UngeGuiden, som har adresse på Bakkesvinget 67F, 4000 Roskilde.

I KUI arbejdes der på flere fronter med at støtte unge i uddannelse og job. Der eksisterer et tæt samarbejde mellem skole, hjem, Børn og Unge og Uddannelsesvejledningen om unge i 8. -10. klasse, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. De unge kan tilbydes faglige turboforløb, gruppevejledning, brobygningsforløb, individuel vejledning mv.

De ledige unge, der er tilknyttet UngeGuiden, hvor KUI er forankret, støttes til at finde vej til uddannelse og job gennem målrettede tilbud som fx NExTWORK, ’Ungeindsats på Tværs’, PULSENs ’Klar til Uddannelsesstart’ m.fl. Derudover kan unge med komplekse forløb på tværs af kommunen og deraf øget behov for koordinering tildeles en gennemgående kontaktperson, kaldet en ungeguide.

Vejen til KUI kan foregå på flere måder

  • Rådgiver fra Børn og Unge, Uddannelsesvejleder eller PPR konsulent kan bringe sagen på overgangsudvalget. Overgangsudvalget er et tværfagligt mødeforum, hvor formålet er at koordinere samt beslutte, hvem der skal indgå i et forpligtende samarbejde i overgangen fra ung til voksen og i det efterfølgende sagsarbejde med den unge. Overgangsudvalget mødes en gang hver måned.
  • Den unge over 18 år kan selv rette henvendelse til Ungeguiden, hvis de har behov for støtte i forbindelse med ledighed.
  • Den unge med behov for uddannelsesvejledning kan finde kontaktoplysninger på sin vejleder her. Samme sted kan samarbejdspartnere se, hvilken uddannelsesvejleder der er knyttet til hvilke skoler.
  • Kontaktoplysninger til den kommunale ungeenhed (KUI) Roskilde kommune er

Telefon 46 31 30 00 – mandag til fredag fra kl. 09.00-14.00 eller mail ungeguiden@roskilde.dk

Det er også muligt at møde op fysisk på adressen ved Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67F, 4000 Roskilde. Åbningstider mandag til onsdag kl.10.00-15.00, torsdag kl. 10.00-16.00 og fredag kl. 10.00-13.00.