Viden om
April 2024
På denne side kan du få mere viden om centrale emner i relation til mistrivsel hos børn og unge. Det er vigtigt at understrege at ikke alle emner er ensbetydende med mistrivsel og at emnelisten ikke er fyldestgørende.
Under hvert emne kan du finde henvisninger til relevante foreninger og interesseorganisationer, hvor du kan få mere viden.
Til højre kan du finde vejen til rådgivning målrettet børn og unge.
Husk at du som medarbejder i Roskilde Kommune altid kan få faglig sparring fra de forebyggende rådgivere eller dit fokusteam, hvis du er bekymret for et barn eller en ung. Du kan læse mere om det tværfaglige samarbejde på siden tværfagligt samarbejde.
ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder) er en opmærksomhedsforstyrrelse, der ofte kommer til udtryk i barndommen – typisk omkring 5-6 årsalderen, men også tidligere end dette. Foruden vanskeligheder ved koncentration og opmærksomhed ses også hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Det er dog vigtigt at understrege, at vanskeligheder ved opmærksomhed og impulsivitet ikke er ensbetydende med, at man har ADHD.
Symptomerne på ADHD findes i alt fra let til svær grad og de kan variere meget fra person til person, ligesom de kan ændre sig i løbet af opvæksten og i forskellige situationer. Nogle med ADHD har svært ved at holde fokus og har en rastløs eller hæmningsløs adfærd, mens andre kan være meget stille med tendens til dagdrømmeri. I Danmark har 4,5 procent af børn og unge mellem 10-24 år en ADHD-diagnose med en overvægt af drenge.
Du kan læse mere om ADHD her:
Angst er i udgangspunktet en naturlig følelse og reaktion på noget, der opleves farligt. For nogle kan angsten dog løbe løbsk og udvikle sig til en decideret sygdom, når angsten optræder i hverdagssituationer, der ikke bør udløse angst. Angst er kendetegnet ved både fysiske og psykiske symptomer såsom hjertebanken, kvalme, ængstelse og ændret adfærd, hvor man forsøger at undgå situationer, der udløser angst. Symptomerne varerier dog meget, ligesom intensiteten af angsten også kan variere fra nervøsitet til decideret panikanfald. Der findes mange former for angst såsom fobier, generaliseret angst eller OCD.
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en angstlidelse karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger, der udføres igen og igen ofte af frygt for, at der ellers vil ske noget forfærdeligt. Herudover giver tvangshandlingerne ofte en midlertidig lettelse og ro fra angsten, hvilket kan have en forstærkende effekt på adfærden. OCD findes i flere sværhedsgrader ligesom symptomerne kan variere. De fleste med OCD har både tvangstanker og –handlinger, men det kan være forskelligt, hvad der er dominerende og i visse tilfælde ses også tvangstanker, men fravær af handlinger eller omvendt.
Du kan læse mere om angst og OCD her:
Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse kendetegnet ved anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation og social forestillingsevne. Dertil kommer, at flere børn kan have vanskeligheder ift. sanseintegration. Autisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder, hvorfor man også taler om et spektrum, og de autistiske træk kan optræde i forskellig intensitet. Autisme er medfødt og neurologisk betinget, hvorfor trækkene kan være fremtrædende allerede fra den helt tidlige barndom. Der er dog forskel på, hvornår vanskelighederne bliver fremtrædende og nyere forskning peger også på kønsmæssige forskelle mellem drenge og piger. Tal fra Landspatientregistret fra 2018 viser, at 1,67 % børn og unge mellem 0-17 år er diagnosticeret med autisme.
Du kan læse mere om autisme her:
Landsforeningen Autisme – Landsforeningen Autisme (autismeforening.dk)
Inspirationsmateriale til pædagoger og lærere:
Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Når man er ramt af depression, er man nedtrykt, træt og mangler sin sædvanelige energi og drivkraft – og det er ikke altid, at man kan finde en årsag til dette. Depression optræder i forskellige grader fra let depression, hvor man som regel er i stand til at føre en normal dagligdag dog med nedsat livskvalitet, til svær depression, hvor dagligdagen slet ikke fungerer og der herudover kan optræde tanker om selvmord og i sjældne tilfælde psykotiske symptomer. Depression mærkes både i krop og psyke og nogle almindelig symptomer kan bl.a. være: dyb tristhed, skyldfølelse, lavt selvværd, hovedpine og smerter i bryst, nakke, ryg eller mave.
Du kan læse mere om depression her:
Depression hos børn og unge – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Roskilde Kommunes handlingsplan for digitale overgreb tager udgangspunkt i følgende begreber som de er defineret hos Digitalt Ansvar:
Digital chikane er episoder, hvor digitale medier, telefonopkald eller SMS bruges til at chikanere en person. Digital chikane kan være grov overfusning, personlig nedgørelse, trusler eller uønskede seksuelle henvendelser – fra små digitale stik til voldsommere episoder (fx trusler).
Digital vold er digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et digitalt medie eller teknologi som f.eks. en computer, tablet, GPS eller telefon.
I Roskilde Kommune tager vi udgangspunkt i den nationale handlingsplan fra 2016 og definitionen af ekstremisme og radikalisering heri:
”Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med”.
Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved:
- Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
- Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.
- Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
- Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem ‘os’ og ‘dem’.
Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhænge, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.
”Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi”.
Termen ”radikalisering” er omdiskuteret. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen, men taler for eksempel om ”pathways” eller ”veje ind og ud af ekstremisme”.
Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau. Særligt gruppe- og individniveau er et fokus område på det lokale plan, da det er her man som fagperson eller borger kan blive bekymret for adfærd, sprogbrug og andre former for tilkendegivelser og ytringer rettet mod befolkningsgrupper, religioner og overbevisninger.
Ensomhed er en subjektiv, uønsket følelse, der opstår, når éns sociale relationer ikke lever op til éns sociale behov. Man kan sagtens være alene uden nogensinde at føle sig ensom. Og omvendt kan man også være sammen med andre og samtidig føle sig ensom. I Danmark føler 20.000 børn i alderen 11-15 år sig ofte eller meget ofte ensomme. Da ensomhed er en subjektiv følelse kan den komme til udtryk på mange forskellige måder. Hyppige tegn på at et barn eller ung føler sig ensom er at det isolerer sig, bliver mobbet eller føler sig socialt akavet ift. at indgå i et fællesskab.
Organisationen Ventilen arbejde med ensomhed blandt børn og unge. Læs mere om børne- og ungdomsensomhed på deres hjemmeside:
Ensomhed: Hvad er det? Og hvad kan du og de nærmeste gøre? – Ventilen
I Roskilde har Ventilen også et mødested. Det er for unge i alderen 15-25. Læs mere her: https://ventilen.dk/roskilde/#forstegang
Børn og unge med bekymrende skolefravær er en heterogen gruppe; såvel sociodemografisk, i forhold til deres opvækstvilkår og i forhold til de bagvedliggende udløsende årsager til skolefraværet. Men generelt har børn med højt fravær typisk flere tegn på fysisk og psykisk mistrivsel end andre børn.
Der er ikke fastlagt en videnskabelig begrundet grænseværdi for bekymrende skolefravær. Data fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der er en stigning i elevernes fravær fra skolen de seneste år. 14,2 % af eleverne i Danmark havde i 2018/2019 et højt samlet skolefravær på mere end 10 %. Til sammenligning var fraværet i gennemsnit 5,8 % blandt alle skoleelever i skoleåret 2018/2019. Det er særligt fra 6. klasse, at elevernes fravær stiger markant.
I Roskilde Kommune er der en fælles model for, hvordan der skal handles på skolefravær. Du kan læse mere om retningslinjerne for, hvordan skolerne i Roskilde Kommune registrerer og følger op på fravær her:
Hvis du er medarbejder på en skole: Elevfravær
Hvis du er leder eller ansat i forvaltningen: Elevfravær
Rapport fra Børns Vilkår: Skolens tomme stole
Rapport fra VIVE: Panelanalyse af bekymrende skolefravær
Rapport fra Metodecentret: Problematisk skolefravær og skolevægring
Store spørgsmål som ”hvem er jeg?” og ”hvad kan jeg?” fylder ofte meget i ungdomsårene og kan for flere unge være svære at finde svarene på. Endnu sværere for nogle unge kan det være at finde et positivt svar. Dårligt selvværd kan i høj grad påvirke både trivsel og identitetsforståelsen hos unge negativt og kan være bidragende til følelser af ensomhed/isolation, depression og angst. Et dårligt selvværd kan bl.a. komme til udtryk i negative antagelser om en selv, de-evaluerende tanker om en selv, usikkerhed i sociale sammenhænge mv. Et lavt eller dårligt selvværd kalder ikke nødvendigvis på terapeutiske samtaler, men for mange unge kan det være en hjælp at tale højt om med nogen. (Kilde: Ungterapi.dk)
Du kan læse mere om identitet og selvværd her:
Hos nogle børn og unge kan spørgsmål vedrørende køn og seksualitet fylde meget i perioder. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet/den unge understøtter kønsudviklingen ved at give barnet/den unge mulighed for at udtrykke sit køn, som det vil ved at lade dem eksperimentere og ved at vise og fortælle, at ens biologiske køn ikke betyder, at man skal være eller se ud på en bestemt måde. En befolkningsundersøgelse viser, at 17 % af mænd og 21 % af kvinder på et tidspunkt i deres barne- eller ungdomsliv har oplevet ikke at kunne leve op til forestillinger om at være en ”rigtig dreng” eller en ”rigtig pige”.
Seksualitet defineres af WHO som en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af at være menneske, som ikke kan adskille fra andre aspekter i livet. At udforske sin seksuelle orientering er en vigtig del af identitetsudviklingen. Heteroseksualitet bliver ofte set som udgangspunktet, altså det normale eller det naturlige. Og andre seksualiteter bliver set som noget, der afviger eller er anderledes sammenlignet med heteroseksualitet. Der findes dog ikke nogen naturlig, normal eller rigtig seksualitet.
Du kan læse mere om køn og seksualitet her:
Tal med dit barn om køn | Sex og Samfund
Misbrug er en psykisk lidelse, hvor man har et vedvarende, skadeligt brug af et rusmiddel eller lægemiddel og ikke kan styre sit forbrug. Det kan være overdreven brug af alkohol og hash. For nogle er misbruget en måde at dulme fx angst, depression eller anden psykisk sygdom og er dermed en form for selvmedicinering. Omvendt kan et misbrug udløse psykisk sygdom som depression og angst. 16-17.000 unge i alderen 15 til 25 år har et dagligt eller næsten dagligt brug af hash. Det svarer til 2 pct. af 15-25-årige
1900-2000 unge har et dagligt eller næsten dagligt brug af hash og/eller brug af amfetamin, kokain eller andre illegale rusmidler mindst fire gange om måneden.
Du kan læse mere om unge og misbrug her:
Om unge der har et misbrug — Socialstyrelsen – Viden til gavn
Er du fagperson og ønsker faglig sparing i forhold til misbrugsproblematikker hos en ung du samarbejder med kan du altid kontakte SPOTTET. SPOTTET er et anonymt tilbud til unge under 30 år, men de giver også rådgivning til fagpersoner der arbejder med børn og unge. De har åbent hver onsdag mellem kl. 11-18
Mail: spottet@roskilde.dk
Tel: 24 90 65 33
Der findes flere forskellige definitioner af mobning. Dansk Center for Undervisningsmiljø definerer mobning som handlinger, der holder en eller flere elever uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber.
Alle folkeskoler er forpligtet til at have en antimobbestrategi, hvorfor du som lærer med fordel kan orientere dig i din skoles strategi. Der er herudover krav om, at skoler udarbejder handlingsplan i konkrete tilfælde af mobning. I Roskilde arbejder flere daginstitutioner og udvalgte skoler med: Fri For Mobberi | Fri for Mobberi
Du kan læse mere om mobning her:
Mobning i skolen – Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum.dk)
Exbus.dk (et forskningsprojekt om mobning i skolen)
De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Selvmordstanker kan være udtryk for et virkelig ønske om at dø, men er oftere udtryk for et desperat ønske om hjælp og ændring i en uudholdelig livssituation. Blandt piger og drenge i Danmark er der flere tusind selvmordsforsøg hvert år, langt hyppigst blandt pigerne (sundhed.dk, 2021). Næsten 1/3 af alle børn og unge fortæller, at de på et tidspunkt har haft selvmordstanker. En ud af ti unge har forsøgt at skade sig selv, og ofte er der ingen andre, som ved om det. Ganske få lykkes med at begå selvmord. Der findes en række faresignaler, som man kan være opmærksom på. Nogle af dem er: Tidligere selvmordsforsøg som øger chancen for nye forsøg, verbale trusler om selvmord. Disse bør derfor altid tages alvorligt, indsamling af information om selvmordsmåder og at barnet/den unge udtrykker håbløshed og hjælpeløshed (Kilde: sundhed.dk)
Du kan læse mere om emnet her:
Selvskade defineres som en bevidst handling, som medfører direkte fysiske skader på den udøvedende selv. Handlingen er uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser. Selvskaden fungere altså som en mestringsstrategi der har til formål at lindre psykiske smerter og svære tanker. Selvskade kan både forekomme som en enkeltstående hændelse eller som gentagende handling. De mest almindelige metoder er at: Skære sig, kradse, brænde, bide eller slå sig selv.
Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men finder ofte sted som et symptom på en underliggende psykiatrisk lidelse eller en mistrivselsproblematik. Der er stor variation i tidspunktet for selvskadedebut, men undersøgelser viser, at gennemsnitsalderen for selvskadedebut er 12 – 16 år og at mere end hver femte elev i 9. klasse har skadet sig selv med vilje.
Har du mistanke om at et barn/en ung har en selvskadende adfærd, kan du bl.a. kontakte den forebyggende rådgiver, som er tilknyttet din skole/SFO/Klub.
Vejledning og sparring i relation til selvskadende adfærd
Oversigt over forebyggende rådgivere
Du kan læse mere om selvskade her:
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside.
En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom der viser sig ved at kropsopfattelsen er forstyrret. Den kommer til udtryk ved et unaturligt forhold til mad, men også ved at man har det svært med sine tanker og følelser. Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser og man kan både være under-, normal og overvægt når man har en spiseforstyrrelse. De fleste får diagnosen i 10-24-årsalderen. Der er en overvægt af piger som udvikler spiseforstyrrelserne Anoreksi, Bulimi og tvangsoverspisning (BED), som er de hyppigste former for spiseforstyrrelse.
En undersøgelse fra 2016 som Børnerådet har lavet viser at 23% af pigerne og 9% af drengene i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse. Symptomer på at et barn eller en ung har en spiseforstyrrelse er at han/hun bruger uhensigtsmæssigt meget energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt, træning og krop og at man er meget utilfreds med sin krop og vægt.
Har du mistanke om at et barn/en ung har en spiseforstyrrelse, kan du bl.a. kontakte den forebyggende rådgiver, som er tilknyttet din skole/SFO/Klub
Vejledning og sparring i relation til spiseforstyrrelse
Oversigt over forebyggende rådgivere
Du kan læse mere om spiseforstyrrelser her:
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside.
Stress er en naturlig reaktion på den overbelastning, både børn og voksne kan opleve, når indre eller ydre krav overstiger de ressourcer, vi har – eller oplever at have. Når børn og unge bliver spurgt om, hvorfor de har følt sig stressede, henviser de til forskellige former for pres. Mange er presset af alle forventningerne til dem og de ting, de skal nå: lektier, venner, familie, sociale medier og fritidsaktiviteter. Størstedelen af de skoleelever, der føler sig stressede – ni ud af ti – har følt sig stressede i længere tid end den seneste måned. Når børn og unge oplever længerevarende stress, kan det føre til koncentrationsbesvær, ringere indlæring og social isolation.
Du kan læse mere om børn og stress her:
Stress hos børn og unge | Typer af stress | Børns Vilkår (bornsvilkar.dk)
Allerede når et barn er ét år, kan man se, hvilket tilknytningsmønster,
det har udviklet. En tryg tilknytning handler især om den tillid, der opbygges mellem de primære omsorgspersoner og barnet. Graden af tryghed i tilknytningen er afgørende for, hvilke strategier barnet tilegner sig og bruger til at regulere sine følelser, give udtryk for behov, opleve verden og danne relationer. Strategierne bliver barnets fremadrettede bagage og en slags skabelon for, hvordan barnet vil håndtere følelser i nære relationer.
Du kan læse mere om børns relationskompetencer og tilknytningsstrategier her:
Børns relationskompetencer og tilknytningsstrategier
At arbejde med børns trygge tilknytning og relationskompetencer er en vigtig pædagogisk opgave.
Inspirationsmateriale til Dagtilbud:
Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogen forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid, for andre varer de ved og udvikler sig til en reel lidelse.
Traumatisering tager ikke hensyn til alder eller køn. Alle personer kan lide personlig psykisk overlast, men der findes forskellige individuelle beskyttelsesfaktorer og livsomstændigheder, som giver forskelle i traumets udformning. Generelt kan man sige, at begivenheder som kan udløse traumer involverer 1) alvorlig skade på egen person eller trusler om det, 2) andres død eller trusler mod andres eller eget liv, 3) grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser, såvel fysisk som psykisk vold eller trusler om det.
Omkring 80% af danske børn vil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres barndom og/eller ungdom opleve potentielt traumatiske begivenheder eller livsomstændigheder. Dette er dog ikke ensbetydende med at barnet efterfølgende vil blive traumatiseret af det.
Du kan læse mere om traumer her:
https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/mentale-motionscenter/ptsd
Forældre eller netværk i krise
Hvis forældre, søskende eller andre i barnets/den unges netværk rammes af en krise, kan det have store konsekvenser for barnet/den unge. Emnerne nedenfor er eksempler på kriser hvor barnet er den pårørende, og hvor der kan være behov for en indsats til både barn og netværk.
Når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller dødsfald afhænger deres reaktion af barnet eller den unges personlighed, deres alder, relation til den syge/afdøde samt hvordan forældrene og andre voksne omkring barnet eller den unge håndterer situationen.
Børn der oplever alvorlig sygdom eller dødsfald kan blive udfordret på deres psykiske trivsel. Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er: angst, søvnproblemer, fysiske gener, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, regressiv adfærd eller øget modenhed og social tilbagetrækning. Det kan være forskelligt hvad børn og unge har brug for, der findes derfor forskellige tilbud alt efter barnet eller den unges aktuelle behov.
En opgørelse fra alle skoler i Roskilde fra perioden fra august 2020 til 1. januar 2021 viser, at der er kendskab til 49 børn og unge, der har mistet en nærtstående og 13 børn der har en nærtstående, der er alvorligt syg med risiko for at dø.
På skolerne i Roskilde kompetenceudvikles nøglepersoner og skolernes sorghandleplaner justeres i skoleåret 2021-2022.
Roskilde Kommune samarbejder med Roskilde Domsogns menighedspleje om sorggrupper for børn og unge, som har mistet forældre eller søskende. Sorggrupperne er en del af Roskilde Domsogns menighedsplejes sociale arbejde og er ikke et kirkeligt tilbud. Målgruppen er børn i alderen 8-25 år
Du kan læse mere om emnet her:
Sorg må ikke ødelægge livet – Det Nationale Sorgcenter
Børns sorg – Omsorg (cancer.dk)
Både mødre og fædre kan blive ramt af en fødselsdepression. I dag ved vi, at en fødselsdepression i højere grad er en reaktion på den eksistentielle omvæltning, der ligger i at blive forældre. I Danmark bliver op mod hver tiende nybagte forældre ramt.
En typisk efterfødselsreaktion kan være stress, angst af forskellig karakter eller traumereaktioner efter en hård fødsel. Andre har reaktioner som fx forsinkede følelser efter en svær graviditet, tidligere aborter eller lignende. En fødselsdepression er en depression udløst i forbindelse med graviditet, fødsel eller de første måneder med et spændbarn. Symptomerne kan være lette, moderate eller svære. Fødselsdepression påvirker både tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Der kan være flere grunde til, at man rammes af en fødselsdepression og ofte er det et komplekst samspil mellem arv, miljø, krop og psyke og den belastning, der er forbundet med at blive forældre. Sundhedsplejen og egen læge kan iværksætte støtte.
Du kan læse mere om emnet her:
Tilbud i Roskilde: Sundhedsplejen efterfødselsreaktioner
Når man som forælder indtager rusmidler, uanset af hvilken karakter, ændrer den indre sindstilstand sig. Det bliver derfor svært at være følelsesmæssigt tilgængelig for barnet. Den følgende dag vil man være præget af det indtag af alkohol eller andre rusmidler, man har haft, hvilket gør det vanskeligt at være psykisk tilstede for barnet. For børn er det af afgørende betydning, at man som forælder er psykisk tilgængelig for barnet, for at kunne imødekomme barnets behov for at blive set og hørt.
Forældre med et misbrug fortæller ofte, at børnene er skærmet mod deres forbrug/misbrug, eller at børnene ikke har kendskab til det. Tit forholder det sig anderledes og flere undersøgelser viser at børnene som oftest har et ganske indgående kendskab til misbruget.
Børn i familier med rusmiddelproblematikker har brug for hjælp og støtte for at kunne udvikle sig normalt og tit er man nødt til at søge hjælp til dette hos fagfolk eller organisationer som har særlig viden inden for det felt. Mange børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug oplever vanskeligheder i forhold til deres daglige trivsel og udvikling på grund af deres opvækstbetingelser.
Du kan læse mere om emnet her:
Ved negativ social kontrol forstås adfærdsregulering i form af handlinger, restriktioner, tvang, vold og sanktioner, som begrænser eller hæmmer et individ i sin livsudfoldelse på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de rettigheder, børn og unge har, og som går ud over barnets trivsel. Det kan fx være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, tro, seksualitet, valg af partner eller retten til at bestemme over egen krop. Negativ social kontrol udøves og opleves på tværs af køn, alder, religion og etnicitet.
Du kan læse mere om emnet her:
Rapport fra Børns Vilkår: Adfærdskontrol og tankefængsel
Op mod 310.00 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom – det svarer til hvert fjerde barn. Det er ofte både svært at forstå og tale om psykisk sygdom – især når man er barn eller ung.
Når et barn eller ung har psykisk sygdom inde på livet påvirker det deres trivsel og udvikling.
Børn og unge har brug for at tale om det, og det er være barn til en psykisk syg forældre kan få konsekvenser som mistrivsel og udvikling af psykiske lidelser hos barnet selv.
Du kan læse mere om emnet her:
Viden og råd til fagpersoner:
350.000 børn og unge vokser op med forældre, der er gået fra hinanden. Hver familie og hver skilsmisse er forskellig. Børn og unge kan opleve forskellige udfordringer, når deres forældre går fra hinanden. Skilsmisse er en kæmpe omvæltning. Det gør ondt på børn, når forældrene går fra hinanden. Men selvom det er forvirrende og hårdt for alle, kan det lade sig gøre at være i skilsmissen på en god måde.
For langt de fleste børn er det en sorg og et tab, at ens familie deles op, og at man ikke længere skal bo sammen med både mor og far. De fleste børn vil have en periode, hvor de er kede af det, men det er meget forskelligt, i hvor høj grad børn sætter ord på, hvordan de har det med skilsmissen. Samtidig er børn ofte fanget i deres store loyalitet til begge forældre, og derfor vil de måske hellere undlade at sige, hvordan de har det, end at risikere, at mor eller far bliver kede af det eller vrede.
Ingen skilsmisser er ens, og hvert barn har sit eget perspektiv på forældrenes skilsmisse. Derfor er det også forskellige problemstillinger, der fylder hos børnene. Undersøgelser viser dog, at mange børn og unge især er optagede af: savn, ansvar, hvis forældrene er uvenner, skiftedagen, to hjem, ny familie, søvn og ”Den dag jeg fik det at vide”.
Du kan læse mere om emnet her:
Åben Anonym Rådgivning
Åben Anonym Rådgivning ved Roskilde Familiecenter er et gratis tilbud, hvor børn, unge og deres forældre kan modtage råd og vejledning om det der bekymrer eller er svært fx konflikter i hjemmet eller trivsel og adfærd.
Der kan via kommunens hjemmeside bestilles tid til en telefonisk samtale, eller til fysisk fremmøde
Adresse: Gormsvej 9B
Åbningstid: torsdag fra kl. 14-18
Familiens hus
Familiens Hus – et nyt tilbud til småbørnsfamilier.
Familiens Hus er et åbent hus for gravide og småbørnsfamilie (0-6 år)
Adresse: Læderstræde 6 sammen med Sundhedsplejen.
Børnetelefonen giver alle børn og unge mulighed for at få gode råd eller én at snakke med. Der er også mulighed for at chatte, skrive et brev eller en sms. Alle henvendelser er anonyme. Børnetelefonen er drevet af Børns Vilkår.
Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Barnet/den unge kan tale om alt fra selvværd, uddannelsestvivl og angst til destruktive tanker, præstationspres og kærestesorger. Alt foregår på de unges præmisser, og alle henvendelser er anonyme.
