En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person.

Der skelnes i databeskyttelsesforordningen mellem almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger.

Almindelige personoplysninger er fx oplysninger om navn, adresse, fødselsdato, familieforhold og oplysninger om væsentlige sociale problemer.

Oplysninger om et barn eller ungs trivsel, udvikling og læring er almindelige personoplysninger. Det kan fx være om barnets/den unges sproglige, motoriske, sociale, koncentrations- og adfærdsmæssige udfordringer.

Almindelige personoplysninger er i visse tilfælde også fortrolige oplysninger. Du kan læse mere om fortrolige oplysninger under Hvornår har jeg tavshedspligt?

Følsomme personoplysninger er oplysninger om:

• Race og etnisk oprindelse
• Politisk overbevisning
• Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
• Genetiske data
• Biometriske data
• Helbreds oplysninger
• Seksuelle forhold eller seksuel orientering

Oplysninger om fx et barns medfødte handicap eller diagnose eller en forælders fødselsdepression er helbreds oplysninger og dermed følsomme personoplysninger.

Følsomme personoplysninger er altid fortrolige oplysninger. Du kan læse mere om fortrolige oplysninger under Hvornår har jeg tavshedspligt?

Du kan læse mere om de forskellige typer af personoplysninger på Persondata – lær at skelne | Intra

Personoplysninger kan som udgangspunkt deles, hvis det er vurderingen, at oplysningerne er nødvendige som led i offentlig myndighedsudøvelse. Nødvendige oplysninger kan være oplysninger, som bidrager til, at du sammen med andre fagprofessionelle og forældrene kan løse en problemstilling i relation til barnet eller den unge.

Derudover skal det være sagligt, relevant og nødvendigt i den konkrete situation at dele oplysningerne. Du må derfor ikke dele flere oplysninger, end det er nødvendigt i den pågældende situation. Du skal derfor altid foretage en konkret vurdering.

Vær opmærksom på, at der ikke er tale om enten at videregive alle oplysninger eller ingen oplysninger. Del kun det, der er nødvendigt for opgaveløsningen, og overvej detaljeringsgraden af de oplysninger, som du deler.

I langt de fleste situationer, hvor der er behov for at dele oplysninger mellem fagprofessionelle, skal du ikke indhente samtykke fra forældrene. Samtykke fra forældrene er kun nødvendigt, hvis der er krav om samtykke til at videregive eller indhente oplysninger i anden lovgivning, fx i forvaltningsloven eller sundhedsloven. Du kan finde eksempler på krav om samtykke i anden lovgivning i de beskrevne cases nedenfor.

Selv om der ikke er krav om samtykke, skal du inddrage forældrene, hvis du har en bekymring for deres barn eller ungs trivsel eller udvikling. Der er dog helt særlige tilfælde, hvor du ikke skal inddrage forældrene. Det kan du læse mere om på siden Tegn på overgreb

Som offentligt ansat har du tavshedspligt. Det indebærer bl.a., at du ikke må videregive fortrolige oplysninger, som du får adgang til i forbindelse med dit arbejde, til uvedkommende (fx til din ægtefælle, venner eller andre i din omgangskreds). Det kan være oplysninger om de børn, unge og deres familier, som du kommer i kontakt med gennem arbejde.

Fortrolige oplysninger er bl.a. følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, oplysninger om strafbare forhold, oplysninger om væsentlige sociale problemer m.v. Du kan læse mere om fortrolige oplysninger på Persondata – lær at skelne | Intra

Selvom du har tavshedspligt, må du gerne dele oplysninger med andre fagprofessionelle, når det sker som led i offentlig myndighedsudøvelse og er sagligt, relevant og nødvendigt for at løse din opgave.

Retssikkerhedsloven § 11e giver mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde uden samtykke. Før der udveksles fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde uden samtykke, skal der først være forsøgt at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge over 15 år.
Obs – den skærpede underretningspligt som fagperson gælder i altid.

Eksempel 1 – Sundhedsplejerske

Bekymring
En sundhedsplejerske besøger Karoline, der er fem måneder gammel. Under besøget observerer sundhedsplejersken følgende: Karoline er ”pjevset” og græder. Karolines mor er træt og opgivende. Det virker, som om hun ikke rigtigt orker at trøste Karoline. Hun fortæller, at Karoline har været undersøgt hos lægen, men at der ikke er fundet tegn på sygdom, der kan forklare Karolines adfærd. Karolines mor har tidligere fortalt sundhedsplejersken, at Karolines far er flyttet hen til en anden kvinde, og hun er alene med børnene. Karoline har to ældre søskende på tre og fem år. De ældre søskende er hjemme i dag, da Karolines mor ikke har nået at få dem i børnehave. Karolines mor ser ikke ud til at have meget overskud til de to større børn. Karolines mor giver ikke selv udtryk for, at hun har brug for hjælp. På grund af Karolines uro har sundhedsplejersken aflagt flere besøg for at vejlede moderen i forhold til ovenstående. Situationen er dog ifølge sundhedsplejerskens vurdering ikke blevet bedre. Sundhedsplejersken er bekymret for Karoline og de større børn. Hun har derfor behov for at drøfte sin bekymring med en anden fagperson fx en socialrådgiver.

Handling
Sundhedsplejersken skal dele sine overvejelser med Karolines mor, og sundhedsplejersken skal som udgangspunkt forsøge at få et samtykke fra Karolines mor til, at sundhedsplejersken kan drøfte barnets forhold tværfagligt. Hvis Karolines mor ikke vil give samtykke, kan sundhedsplejersken alligevel drøfte Karolines forhold med socialrådgiveren og eventuelt andre relevante fagpersoner jf. Retssikkerhedslovens §11e. I forbindelse med den tværfaglige drøftelse kan der udveksles oplysninger om rent private forhold vedrørende Karolines personlige og familiemæssige forhold. Hvis fagpersonerne på mødet vurderer, at der kan være behov for særlig støtte efter Barnets lov, skal sundhedsplejersken foretage en underretning. Som udgangspunkt kan denne problemstilling vedrørende Karoline kun danne grundlag for en drøftelse én gang. Dog kan der i særlige tilfælde afholdes et opfølgende møde. Et opfølgende møde kan eksempelvis være aktuelt, hvis sundhedsplejersken og socialrådgiveren på det første møde vurderer, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner eksempelvis en psykolog. Det kan også ske, hvis sundhedsplejersken sammen med socialrådgiveren på det første møde vurderer, at der er behov for yderligere, faktiske oplysninger, før det er muligt at afklare hvilken løsning, der vil være hensigtsmæssig.

Eksempel 2 – Tandlæge

Bekymring
Sarah på 3 år kommer til tandlæge i den kommunale tandpleje sammen med sin mor. Tandlægen konstaterer ved undersøgelsen, at Sarah har flere huller, og Sarahs mundhygiejne er dårlig. Tandlægen taler med Sarahs mor og vejleder om, hvordan hun skal børste Sarahs tænder. Sarah får desuden en ny tid med henblik på tilvænning til tandbehandling og om muligt behandling af hullerne. Sarahs forældre møder imidlertid ikke op til den aftalte tid med Sarah. Tandplejen skriver et brev til familien og giver Sarah en ny tid. Den udebliver familien også fra. Tandplejen har adskillige gange forsøgt at kontakte familien telefonisk, uden at det er lykkedes. Tandlægen er bekymret for Sarah, da hullerne vil indebære, at Sarah har smerter i tænderne, og den mangelfulde mundhygiejne kan antyde, at Sarah også på andre måder ikke får den pleje, hun har brug for.

Handling
I denne situation, hvor tandlægen er bekymret for, om Sarah har smerter og for, om Sarahs forældre kan give hende den pleje, hun har brug for, kan den kommunale tandpleje i medfør af Retssikkerhedslovens §11e kontakte Sarahs daginstitution eller eventuelt Sarahs sundhedsplejerske med henblik på at drøfte, om der kan være behov for en underretning.

Eksempel 3 – Pædagog i børnehave

Bekymring
Ali er fem år og er lige startet i en ny børnehave. Børnehaven ved, at Ali forinden har boet sammen med sin mor på krisecenter. Drengen har svært ved at indgå i leg med andre. Alis mor har forældremyndigheden over Ali. Ali har ikke samvær med sin far.

Handling
Børnehavepædagogen drøfter sine observationer og deraf følgende bekymring med sin leder. De bliver enige om, at de vil tale med Alis mor om deres observationer, som danner grundlag for, at de er bekymrede for Alis trivsel. Børnehavepædagogen forsøger forgæves at få telefonisk kontakt til Alis mor, men Alis mor besvarer ikke børnehavens henvendelser. Ali bliver hentet og afleveret af Alis mors kusine, der selv fortæller, at hun ofte passer Ali. I denne situation, hvor børnehavepædagogen ikke kan få fat i Alis mor, og hvor børnehavepædagogen er bekymret for Alis trivsel, vil pædagogen kunne drøfte sagen med kommunens socialrådgiver uden samtykke fra Alis mor. Drøftelsen fører til underretning. Der starter herefter en sag i kommunens socialforvaltning.

Eksempel 4 – Skolelærer

Bekymring
Oliver er 15 år og går i 8. klasse. Oliver er velbegavet og har tidligere været godt med fagligt. Men i den senere tid er han begyndt at være meget fraværende fra skolen. Oliver er begyndt at komme bagud med lektierne, og læreren er bekymret for hans skolegang. Læreren ved, at Oliver bor hos sin mor, der arbejder meget og ofte er ude at rejse. Oliver er derfor tit alene hjemme. Han har tilsyneladende ikke kontakt med sin far. Oliver kommer ikke i klubben og har i øvrigt ikke nemt ved at få relationer til andre unge. Læreren ved, at han indimellem ”strejfer alene rundt” i gaderne om aftenen. Oliver har sagt til sin lærer, at han gerne vil på efterskole. Læreren er bekymret for Olivers skolegang, men også for hans trivsel i øvrigt. Læreren har behov for at drøfte sin bekymring med andre fagpersoner.

Handling
Læreren skal tale med Oliver og med Olivers mor om sin bekymring for Oliver. Det er vigtigt, at både Olivers mor og Oliver inddrages i overvejelserne om behovet for en tværfaglig drøftelse. Selvom hans mor ikke vil give samtykke til en tværfaglig drøftelse, kan læreren drøfte sin bekymring med andre fagpersoner, herunder med kommunens socialrådgiver. Det vil altid være en konkret vurdering, om en bekymring for barnets eller den unges trivsel skal føre til en underretning. Men hvis drøftelsen fører til en antagelse om, at der kan være behov for særlig støtte efter Barnets lov, skal Olivers lærer underrette kommunens socialforvaltning. Læreren skal fortsætte med at støtte drengen med de muligheder, skolen har inden for eget regi, selvom der er foretaget en underretning.