Modellen består af et fælles grundlag for ”Værdier og samarbejde” samt fire elementer:

1. Opsporing
2. Afdækning
3. Indsatser
4. Opfølgning.

”Værdier og samarbejde” udgør rammen for de fire elementer, som bygger oven på hinanden: Systematisk opsporing skal bidrage til at identificere børn og unge, som har bekymrende fravær. Blandt disse børn og unge afdækkes årsager til fraværet på tværs af skole, hjem, barn/ung og fritid, og med afsæt heri tilrettelægges en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i barnets/den unges og familiens motivation, ressourcer og behov. Endelig følges der op på indsatserne, og det vurderes, om indsatserne skal tilpasses.

For hvert af de fire elementer er beskrevet et antal principper for arbejdet med børn og unge med bekymrende skolefravær. Principperne er sidestillede og skal ikke forstås som trin i en proces.

Målgruppen for modellen er alle børn og unge i 0.-10. klasse i Roskilde Kommunes folkeskoler, specialskoler og TiendeklasseCenter med begyndende eller bekymrende skolefravær. Modellen omfatter både børn, der går i et alment skoletilbud og børn i specialtilbud.

Samlet set er der tale om en bred og heterogen målgruppe, hvor årsagerne til den enkeltes skolefravær både kan omhandle faktorer knyttet til skolen, hjemmet og barnet/den unge selv. En opmærksomhed i forbindelse med målgruppen er, at børn og unge i udsatte positioner samt børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser oftere end deres jævnaldrende oplever problemer med at komme i skole.

Værdierne for skoletilhør beskriver det fælles mindset, som arbejdet med modellen bygger på.

1. Det er godt for børn og unge at gå i skole. Når børn og unge er en del af det faglige og sociale fællesskab i skolen, er det med til at sikre børns og unges trivsel og muligheder i fremtiden. En god skolegang er den vigtigste beskyttelsesfaktor for børn og unge.
2. Der er plads til alle i skolen, og der er altid noget, fællesskabet i skolen kan bidrage med. Skolefravær er et symptom på mistrivsel. Uanset hvad der ligger bag fraværet, har skolen en vigtig rolle i at sikre fremmøde og barnets/den unges oplevelse af at høre til i skolen.
3. Barnets/den unges perspektiv og ressourcer skal være i centrum. Skolefravær er barnets/den unges svar på et problem, der skal løses. Barnet/den unge besidder ressourcer og viden, som skal inddrages i alle aspekter, der vedrører barnet/den unge.
4. Et helhedssyn på barnet/den unge i dets omgivelser. Skolefravær skal håndteres med opmærksomhed på de forhold, konteksten skaber for barnets/den unges trivsel på tværs af skole, hjem og fritid.
5. Skolefravær løses bedst tidligt. Et tidligt fokus på mistrivsel og fravær sikrer, at problemet ikke udvikler sig til massivt fravær og mistrivsel.
6. Vi arbejder der hvor barnet/den unge er, uanset om det er i skolen eller i hjemmet. Skolefravær kan resultere i, at barnet/den unge i en periode er meget eller fuldt fraværende fra skole. Der kan derfor være behov for, at samtaler med barnet/den unge, indsatser m.m. i en periode foregår i barnets/den unges hjem.

Værdierne er baseret på visionen i Roskilde Kommunes Børn- og Ungepolitik og understøtter politikkens målsætninger.

I Roskilde Kommune arbejder vi ud fra et ressourceorienteret børnesyn. Det ressourceorienterede børnesyn fokuserer på at identificere og udvikle de enkelte børns og unges styrker, evner og potentialer. I stedet for primært at fokusere på problemer, mangler eller udfordringer hos børn og unge, lægger det ressourceorienterede børnesyn vægt på at skabe en positiv og styrkebaseret tilgang, der fremmer deres trivsel og udvikling.

I Roskilde Kommune lægger vi vægt på at anerkende og inddrage barnets/den unges perspektiv i alle aspekter af deres hverdagsliv. Vi forstår, at hvert barn/ung er unikt med sine egne tanker, følelser og oplevelser. Derfor er det afgørende for os at lytte til barnet/den unge og forstå deres synspunkter, så vi bedre kan støtte deres trivsel, udvikling og læring.

Vi tror på at ved at give barnet/den unge en stemme og anerkende deres perspektiv, opbygger vi ikke kun et bedre samarbejde, men også en dybere forståelse af, hvem de er som individ. Vi har fokus på at integrere barnets/den unges perspektiv og rettigheder på en respektfuld måde gennem åbenhed, tillidsbaseret dialog og samarbejde med både barnet/den unge, forældre og netværk. Ved at tage barnets/den unges perspektiv i betragtning kan vi tilpasse vores tilgange og beslutninger, så de bedre afspejler det, der er vigtigt for barnet/den unge.

Vores tilgang til arbejdet hviler på respekt for FN’s Børnekonvention og barnets/den unges rettigheder til sundhed, uddannelse og beskyttelse.

Et godt samarbejde mellem skole, barn/ung, forældre og øvrige involverede aktører er afgørende for at finde gode løsninger. I arbejdet med bekymrende skolefravær er det derfor vigtigt, at både skolen og Kom i skole teamet tilrettelægger arbejdet med fokus på inddragelse af barn/ung, forældre, relevante fagprofessionelle og eventuelt andre betydningsfulde personer i barnets/den unges netværk.

Inddragelsen og samarbejdet skal baseres på nysgerrighed og åbenhed, så kompleksiteten i skolefraværsproblematikker imødekommes, ved at forskellige perspektiver inddrages i en helhedsorienteret indsats.
Skolefravær er barnet/den unges svar på et problem, der skal løses, men ofte er der tale om sammensatte udfordringer, hvor hverken problemets karakter eller løsninger er givet på forhånd. Det er derfor væsentligt, at samarbejdet tilrettelægges, så både barn/ung, forældre, skole og andre relevante parter bidrager aktivt til forståelsen og til at finde løsninger.

For at sikre en helhedsorienteret indsats er det vigtigt, at skoler, PPR, kommunale socialrådgivere samt andre relevante parter samarbejder og sørger for at inddrage de samarbejdsparter, som er relevante i det konkrete tilfælde. Det kan være det er relevant for skolen at inddrage en medarbejder fra PPR og/eller at skolen i samarbejde med forældrene sender en underretning til Børn og Unge med henblik på, at barnet/den unge og forældrene får hjælp derfra. I sager med skolefravær følges de almindelige procedurer for fokusteam m.m. Der er dog også mulighed for at sparre med Kom i skole teamet, som har særlig viden om disse forløb.

Samarbejdet mellem fagprofessionelle handler om at lære af hinandens faglighed og praksis, så forskellige forståelser og faglige kompetencer kan bidrage til, at viden kobles på nye måder, som kan sikre en helhedsorienteret opgaveløsning. Så det er vigtigt at italesætte værdien i, at vi ser noget forskelligt. Målet er ikke, at alle skal være enige om én bestemt årsag eller løsning. Derimod skal forskellige perspektiver hjælpe til at forstå og løse et problem, som ingen på forhånd har den fulde forståelse af, og som kan ændre sig løbende.

Nogle forældre oplever, at de får skylden for barnets/den unges skolefravær og dermed også har ansvaret for at få barnet/den unge tilbage i skolen (Havik, 2019, Institut for Menneskerettigheder, 2017). Ligeledes viser undersøgelser, at børnene/de unge ikke nødvendigvis inddrages eller oplever sig inddraget i samarbejdet, selvom de fleste børn/unge gerne vil involveres og ofte besidder en afgørende viden om årsagerne bag skolefraværet (Børns Vilkår, 2020).

Ved at tilrettelægge samarbejdet på en måde, hvor barn/ung og forældre mødes med åbenhed og interesse, får man vigtig viden om barnets/den unges og familiens situation og perspektiver på skolefraværet.

Læs beskrivelsen af Kom i skole teams her.

Se procesværktøjerne fra Børns Vilkår her:

Vurder jeres skoles arbejde med skolefravær

Find jeres fokusområder

Handleplan

Arbejdet i klassen

Skole og hjem samarbejde

Elevinddragelse

Fraværsforståelse

Helhedsorienteret fraværsindsats

Organisering og rutiner

Systematisk opmærksomhed på data

Se slides fra netværksmødet her

I arbejdet fra fravær til fællesskab bygger vi på viden fra forskning, Social- og Boligstyrelsens pulje om fravær samt Børns Vilkårs arbejde omkring fravær bl.a. gennem rapporter som ”Stolens tomme stole” og udvikling af redskaber, videoer m.m. Vi har særligt været inspireret af Gro Emmertsen Lunds bog ”Fra fravær til fællesskab”. Herfra kommer også navnet på vores model for at illustrere, at vi har en særlig opgave i ikke kun at se fravær som en udfordring for det enkelte barn/ung, men som en udfordring for fællesskabet.

I beskrivelsen af modellen har vi særligt været inspireret af Social- og Boligstyrelsens arbejde med en model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær.

Find kildehenvisninger og links til materialer, som modellen bygger på her.