Når der opstår en bekymring for en skolefraværsproblematik, skal afdækningen og en faglig vurdering heraf foretages så hurtigt som muligt, så der kan igangsættes en indsats, der matcher behovet, så problemerne ikke vokser sig større. Afhængigt af problematikkens karakter og kompleksitet kan afdækningen og den faglige vurdering foretages af forskellige aktører. Det vil ofte enten være lærer/pædagoger omkring barnet/den unge eller Kom i skole teamet.

For at foretage en helhedsorienteret afdækning skal der anvendes nedenstående afdækningsredskaber. Redskaberne kan understøtte et fælles sprog i afdækningen af fraværsårsager samt sikre en helhedsorienteret afdækning. Allerede udarbejdet materiale kan inddrages, f.eks. pædagogisk kompetencebeskrivelse og materiale forud for et eventuelt tidligere fokusteammøde.

Hvis I er bekymret for et barn/en ung, eller hvis barnet/den unge selv udtrykker en bekymring, er det vigtigt at inddrage barnet/den unge. Inddragelse understøtter barnet/den unges oplevelse af at være agent i eget liv. Derudover kan barnet/den unge hjælpe de voksne til at forstå, hvordan problemet opleves og til at komme frem til mulige løsninger.

Børn og unge har afgørende viden om deres eget liv. Afdækningen skal derfor gennemføres med udgangspunkt i barnets/den unges perspektiv. Det kan for eksempel være ved samtaler med barnet/den unge, hvor den voksne spørger bredt og interesseret ind til barnets/den unges situation, oplevelser og holdninger.

Børns Vilkår har udarbejdet følgende redskaber, som I kan bruge til inddragelse af barnet/den unge:

Guide til elevsamtale

Pixiguide til elevsamtale

Gør eleven til detektiv

Fotoinspireret samtale

Roskilde Kommune har følgende redskaber, som I også kan bruge til inddragelse af barnet/den unge:

Følelser i farver (velegnet til børn og unge på mellemtrin og i udskoling)

Vejledning til følelser til farver

Malerklatten (velegnet til børn og unge på mellemtrin og i udskoling)

Vejledning til malerklatten

De tre huse (velegnet til børn og unge i indskoling, mellemtrin og udskoling)

Vejledning til de tre huse

Døgnet (velegnet til børn og unge i indskoling, mellemtrin og udskoling)

Vejledning til døgnet

Samtaleblomst (velegnet til børn i indskolingsalderen)

Vejledning til samtaleblomst

Vejledning til farvelægning af ugeskema (velegnet for børn og unge i indskoling, mellemtrin og udskoling)

Forældrene ser barnet/den unge derhjemme og har derfor ofte indgående viden om barnet/den unges trivsel, og hvilke årsager der kan være bag skolefravær og/eller mistrivsel. Det er vigtigt, at have en god dialog med forældrene, både når I bliver bekymrede for et barn/en ung, og når forældrene kontakter jer om en bekymring for deres barn/ung.

For at afdække jeres og/eller forældrenes bekymring skal I afholde et møde med forældrene, evt. sammen med barnet/den unge, for at afdække barnet/den unges trivsel. Forældre er vigtige videnspersoner, og i afdækningen skal der spørges ind til forældrenes oplevelse af problematikken og barnet/den unges trivsel og adfærd i hjemmet. Hvem der skal tale med forældrene, skal bero på en konkret vurdering. Det kan eksempelvis være kontaktlæreren, skolelederen, en AKT-lærer eller en pædagog.

Børns Vilkår har udarbejdet et redskab, som kan bruges, når I skal holde en skole-hjem-samtale med forældre til et barn/ung, I er bekymret for, eller hvor forældrene er bekymrede. Redskabet giver idéer til, hvordan I kan tale om problemerne på en måde, som understøtter, at de voksne omkring barnet/den unge har et godt samarbejde, og sammen er nysgerrige på, hvad der kan hjælpe barnet/den unge.

Mødeskabelon til skole-hjem-samtale

De tre huse kan også anvendes til afdækning af forældrenes oplevelse af problematikken

Vejledning til de tre huse

For at sikre at fællesskabet i klassen understøtter børnene/de unges trivsel helt generelt, og det barn/ung, som I er bekymrede for mere specifikt, skal I starte med at analysere klassens fællesskab og jeres måde at understøtte fællesskabet på.

Børns Vilkår anbefaler Vingemodellen, som er en model I kan tage udgangspunkt i, når I arbejder med at forebygge skolefravær gennem klassefællesskabet. Den præsenterer også en proces, I kan følge.

Systematisk arbejde med klassefællesskabet

Vurder klassefællesskabet (Vingemodellen)

Spørg eleverne om klassefællesskabet

Der kan lokalt på jeres skole være aftalt rammer for, hvem og hvordan I inddrager andre i afdækningen af klassefællesskabet, f.eks. en ledelsesrepræsentant eller inklusionspædagog, der kan understøtte afdækningen af klassefællesskaber med observationer eller andet.

Skolen eller Kom i skole teamet skal sammen med barnet/den unge og forældre finde frem til, hvem der kan bidrage til løsning af skolefraværsproblematikken. Der kan for eksempel være behov for andre fagspecialister såsom sundhedsplejersker, ergoterapeuter og talehørepædagoger. Ligeledes kan der være brug for at inddrage andre interne parter eller eksterne fra for eksempel børne- og ungdomspsykiatrien.

Roskilde Kommune har følgende redskaber som kan bruges til afdækning af netværket:

Netværkskort (Velegenet til børn og unge på mellemtrin og udskoling og alle forældre)

Vejledning til netværkskortet

Relationskort (Velegenet til unge iudskolingen og alle forældre)

Vejledning til relationskort

Skolefravær udvikler sig ofte gradvist. Tit vil der være tegn på, at barnet/den unge ikke trives, og tit vil der tegn på, at der er udfordringer i fællesskabet, før der er enkelte børn/unge, der begynder at vise tegn på mistrivsel og er fraværende.

I kan bruge børnelinealen på Roskildemodellen til at vurdere barnet/den unges fravær og trivsel generelt: ROSKILDEMODELLEN.

På baggrund af jeres vurderinger og samtaler, skal I udarbejde en plan for og samle jeres indsatser i klassen og omkring det enkelte barn/ung. Det er vigtigt at udarbejde en fælles plan på tværs af aktører, som er målrettet barnet/den unge, skolen og netværket. En fælles plan kan være et hjælpsomt redskab, der underbygger en tydeligere rolle- og ansvarsfordeling og aftalte handlinger – hvem gør hvad og hvornår? En sådan plan vil samtidig kunne understøtte dokumentationen af indsatsen og barnets/den unges fremskridt.

Roskilde Kommune har udarbejdet en skabelon til en handleplan

Vejledning til handleplanen

Planen er udarbejdet, så den også kan bruges som skabelon til dagsorden og referat af møder med forældre, barn/ung m.fl.

I udarbejdelsen af handleplanen er det vigtigt at være opmærksom på nedenstående:

• Tag udgangspunkt i barnets/den unges motivation, ressourcer og behov
• Vælg indsats ud fra helhedssyn
• Inddrag skolens fællesskaber som ressource til at mindske fraværet
• Sæt fælles mål

I kan få inspiration til indsatser via Børns Vilkårs materiale:
FASE 2: Planlæg indsatser – Hvis du bliver bekymret for en elev (bornsvilkar.dk)

Når indsatserne i klassen og sammen med barnet/den unge er afprøvet, er det tid til at vurdere, hvordan det virker, og justere indsatsen. Med inspiration fra Børns Vilkår bør følgende drøftes med barn/ung og forældre, hvorefter handleplanen opdateres på baggrund heraf:

• Kig jeres indsatser igennem: Fik i gjort hvad I havde planlagt?
• Vurder hvordan det er gået: Har jeres indsatser haft en virkning? Vurder fællesskabet og bekymringen for barnet/den unge igen.
• Juster: Juster pædagogik og didaktik efter behov og aftal næste skridt.
• Gentag processen indtil bekymringen har lagt sig

I kan med fordel anvende redskaberne, som er nævnt under afdækning, til at inddrage eleverne og forældrene i opfølgningen.

Ligesom det ikke er muligt at sætte en grænseværdi for, hvornår skolefravær er bekymrende, gør det samme sig gældende, i forhold til hvornår en indsats eller et forløb med Kom i skole teamet skal afsluttes. Der er hverken fra praksis eller i forskningen klare definitioner eller retningslinjer for dette. Det må derfor altid være en konkret faglig vurdering, der ligger til grund for en afslutning. Som pejlemærker for den faglige vurdering kan følgende forhold overvejes:

• Har barnet/den unge en regelmæssig skolegang?
• Er barnets/den unges trivsel i bedring?
• Er udfordringerne i fællesskabet mindsket?
• Er barnets/den unge udvikling (både i forhold til trivsel og fremmøde) stagneret, og skal der en anden indsats til?
• Giver barnet/den unge udtryk for at være motiveret for indsatsen?
• Har der været en dialog om afslutning mellem involverede aktører, og er der enighed herom?
• Hvis indsatsen eller forløbet afsluttes, er der så tiltag i skolen eller i hjemmet, som skal fastholdes?

Desuden er det vigtigt, at tidspunktet for afslutning af en indsats eller et forløb overvejes grundigt. Afsluttes en indsats eller et forløb eksempelvis lige op til en ferie eller en anden overgang, som er særligt sårbar, kan det potentielt betyde et tilbagefald i den positive udvikling.

Har indsatsen været forankret i Kom i skole teamet, anbefales det, at der foretages en løbende overlevering til det pædagogiske personale, så det er muligt at holde kontakten ved lige, og Kom i skole teamet er tilgængeligt i forhold til hurtig sparring.